Vi er klar

86241866

40377182

TERMORUDER EFTER DINE BEHOV OG ØNSKER​

Har du behov for nye vinduer, kan vi som glarmester tilbyde dig en lang række forskellige løsninger inden for termoruder.

Hvad er en termorude?

En termorude er en rude med mindst to lag glas, og rudens grundlæggende formål er at skærme for vejr og vind.

Energibesparende løsninger

I dag leverer vi termoruder med en bred vifte af individuelle funktioner. De fleste ruder er på det ene glas forsynet med en belægning, som giver ruden betegnelsen energirude eller lavenergirude. Det betyder, at der kommer mere energi ind gennem ruden, end der forsvinder ud igen. Med termoruder, der betegnes som energiruder, kan varmetabet reduceres væsentligt, ca. 30%, og det kan ses på varmeregningen. Du vil også mærke en forskel i miljøet inde, da træk fra vinduerne mindskes.

En anden funktion, som kan tilføjes termoruder, er solafskærmning. I rum med især sydvendte glasflader kan det være nødvendigt med solafskærmende ruder for at forhindre en alt for høj rumtemperatur. Samme funktion er relevant for at beskytte møbler og interiør mod misfarvning fra det skarpe sollys.

Endelig er det også muligt at få termoruder som lydruder. Hvis en bolig eller bygning ligger tæt på støjende aktivitet eller trafik, er det en stor fordel at montere ruder med lyddæmpende glas. Ruderne produceres i en udformning, som stemmer overens med kravet til den reducerede mængde støj.​

Professionel rådgivning om termoruder

Du kan altid kombinere energi-, sol- og lydfunktionerne med sikkerhedsglas.

Med montering af termoruder med funktioner, som reducerer energiforbruget, skåner du også miljøet. Tilst Glas Aps vurderer gerne dine nuværende ruder og vejleder i hensigtsmæssige løsninger for netop din bygning. Vi er altid klar med professionel vejledning.

Kontakt os på telefon 86 24 18 66, e-mail info@tilst-glas.dk eller kontaktformularen til højre, for mere information eller et uforpligtende tilbud.

Få et UFORPLIGTENDE tilbud

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Ring til os

​Telefon

86 24 18 66

​Mob.: 40 37 71 82

Skriv til os