Sikringsglas består af flere lag glas lamineret med lag af folie. Som glarmester, leverer sikringsglas i omegn af Tilst og Aarhus, i mange forskellige kvaliteter. Graden af beskyttelse og forsinkelse af gennemtrængning bestemmer, hvor tykke de enkelte lag af glas og folie skal være. Vi støber selv vores sikringsglas i blå klasse B3, og det er godkendt i SKAFOR, som er skadeforsikringsudvalgets klassificeringssystem for gennembrydning.
Ekstra tryghed med sikringsglas
Det er relevant at anvende sikringsglas mange forskellige steder. Vi hjælper butikker med ruder i sikringsglas, som beskytter ved indbrud og hærværk. Sikrede ruder i kontorer er vigtige for personalets tryghed. I fabrikker kan håndtering af materialer med mere være årsag til uheld med ruder, og sikringsglas forhindrer alvorlige skader med splintret glas. Vi servicerer boligforeninger, som har behov for at kunne sikre beboere mod hærværk, og vi leverer sikrede ruder til institutioner, hvor det er vigtigt, at mennesker ikke kommer til skade ved et uheld med en rude.